Ikke Roskilde Kommunes Skolemad
Roskilde Kommune valgte ikke skolemad.dk

Roskilde Kommune har været i en tilbudsrunde om et system som vores.
Men den blev annulleret.

Så prøvede Roskilde Kommune for anden gang med et udbud.

Det havde ikke været nødvendigt, for vores pris er langt under udbudsgrænsen.
Vi bad kommunaldirektør Henrik Kolind om en forklaring, men fik en forkert forklaring, spurgte igen og fik endnu en forkert forklaring.

Efter udbuddet valgte man en løsning, der er over dobbelt så dyr og ikke nær så omfattende som vores.
Men dette udbud og dette valg blev også annulleret.

Så prøvede Roskilde Kommune for tredje gang med et udbud.

Og denne gang valgte man at der skulle følge helt ny hardware med, hvilket det jo blev endnu dyrere af.
Hvis man blot ønskede ny hardware havde man købt hardwaren for sig selv, det havde været billigere.

Og dermed fravalgte man os, som jo tilbyder en ren browserbaseret løsning, som havde kunnet køre på den eksisterende hardware.

Den eneste forklaring på, at man har gjort det, må være fordi man på forhånd har valgt en leverandør med en løsning, der kræver ny hardware, og så vil man med dette gøre andre leverandører dyrere også.
Den mistanke styrkes af, at udbudsbetingelserne indeholdt besynderlige irrelevante krav, og af at man vægter kvalitet over pris, uden at kvaliteten er nærmere defineret, og ser ud til at tolkes som "hvad man synes".

Om dette skyldes korruption, nepotisme, uduelighed eller noget helt andet kan vi ikke vide, men det er dybt underligt.

Denne side er køreklar, den er blevet demonstreret for Roskilde Kommune tre gange.
Men den blev altså ikke løsningen til Roskilde Kommunes skolemad.

Hvis du er skatteyder i Roskilde Kommune og undrer dig, er du velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen
SkoleMad.dk